Print

Bo- og flytteanalyser


Illustration Bo og flytteanalyser

Når flytte- og bosætningsmønstrene ændrer sig påvirker det en lang række af aktører: Borgerne, byerne, kommunerne og de private virksomheder.

For at forstå de nye borger-sammensætninger, der opstår, er det vigtigt at få belyst mønstrene og klarlagt hvilke faktorer, der har betydning for valget om at tilflytte, blive boende eller fraflytte en bolig og et sted.

NIRAS Konsulenterne har gennem flere år arbejdet systematisk med analyser på dette område. Analyserne kan både gennemføres som kvalitative og kvantitative studier eller som en kombination

De kvalitative analyser gennemføres fx som livsformsundersøgelser, der inddeler borgerne i idealtypiske livsformer på baggrund af deres forskellige interesser, behov og ønsker. Livsformsundersøgelserne kombinerer gerne forskellige metoder, bl.a. byvandringer, fokusgrupper, observationsstudier og vox popinterview. Produktet kan fx være viden om, hvordan kommunerne kan skabe muligheder og rum, der får livsformerne til at trives, og på denne måde være med til at fastholde og tiltrække engagerende og ressourcestærke borgere.

De kvantitative analyser baseres ofte på spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne af analysen samles i en rapport, der vil indeholde resultaterne af de statistiske analyser i et let tilgængeligt sprog med rig brug af tabeller og grafiske illustrationer.

Rapporten vil desuden indeholde en samlet konklusion, hvor der ud fra analyseresultaterne på et overordnet niveau beskrives forskellige strategiske handlemuligheder, som modsvarer de konstaterede udviklingstræk og tendenser.

NIRAS Konsulenterne har stor erfaring med at arbejde og løse opgaver i krydsfeltet mellem analyse og udviklingsstrategi. Afrapporteringen kan således efter ønske indeholde en række anbefalinger i forhold til den videre dialog om udviklingen og kommunens overordnede planlægning.