PrintBymidteplaner og detailhandelsplanlægning

Bykvalitet og bydesign danner rygraden i en række af vores opgaver, enten i
forbindelse med byforskønnelsesprojekter, idékataloger, design af byrum
eller i form af egentlige designmanualer og kvalitetsprogrammer for
byinventar, skiltning, m.v. Det har givet os stor erfaring i at planlægge
og udforme bymidter.
Vores udgangspunkt for arbejdet med bymidter bunder i en forståelse og
fortolkning af de byområder, vi arbejder med. Gennem dialog med byens
borgere og brugere finder vi frem til netop den identitet og de kvaliteter,
som en kommende plan skal tage udgangspunkt i.
Videreudviklingen af en bymidte kræver ofte flere fagligheder inden for fx
procesrådgivning, detailhandel, landskabsplanlægning, anlæg og trafik. Med
vores brede profil har vi ofte de nødvendige fagligheder til rådighed inden
for egne rækker, hvilket sikrer, at vores planer både er nyskabende og
lette at realisere.